Medlemsudflugt 2019 – Nordjylland syd for Limfjorden

Busfrontens årlige medlemsudflugt går i år rundt i Nordjylland, syd for Limfjorden (vi var nord for Limfjorden for et par år siden). Det bliver lørdag d. 31. august 2019 med start på Randers St.

Lidt flere vigtige detaljer tilføjet 31-07-2019:

Turbussen bliver en DAB-Silkeborg 12-1200L.
Starttidspunktet bliver kl.10:45 lørdag d. 31. august 2019 på Randers St.
Tidspunktet kl.10:45 passer så eventuelle turdeltagere, der kommer med tog fra fx Sjælland/Fyn/sydfra kan tage lyntoget med afg. fra København H kl.06:52 til Randers, og ikke behøver at skulle med det 25 minutter langsommere IC-tog med afg. fra København kl.06:00. Altså 52 minutter senere afsted og ca. 25 minutter kortere tur.

IC
København kl.06:00
Randers kl.10:13

LYN
København kl.06:52
Randers kl.10:41
(bemærk at lyntoget i følge en søgning 31/7 bl.a. stopper i Køge Nord, Hedensted og Viby J)

Vi kan ikke pt. melde et sluttidspunkt for turen ud.

Foreningen vil som altid være vært for nogle gratis drikkevarer undervejs i bussen, og undervejs vil vi, som altid, holde et sted, så man kan købe noget at spise.

Husk at tilmelde jer turen senest 15. august 2019. Vi glæder os.

Dagen står på besøg hos flere vognmænd i området.

Prisen for deltagelse i år er blot 240 kr. for medlemmer af foreningen, og man tilmelder sig ved senest 15. august 2019 (gerne før!) at indbetale beløbet til foreningens girokonto 582-1576 (korttype +01) eller kontoen i Danske Bank med reg.nr. 1551 og kontonr. 5821576. Husk at angive navn og medlemsnummer!

Efter succes de foregående år med at medlemmer kan medtage interesserede gæst(er) på udflugten (ikke-medlemmer), hvis de betaler turprisen plus et “ikke-medlemsgebyr”, gør vi det igen i år. Dette blev efterspurgt til familiemedlemmer og andre interesserede. Prisen for ikke-medlemmer er således 320 kr. (240+80).

Turudvalget
Magnus Persson, Jeppe Steensgaard & Peter Berggrén Brandsen

Dette indlæg blev udgivet i Medlemsudflugt og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.