Indkaldelse til generalforsamling 2026

Vi nærmer os tiden for den ordinære generalforsamling, som i år afholdes mandag 13. april 2026 kl. 19.00 i Odd Fellow-bygningen, Hovedvejen nr. 36-38, 2600 Glostrup. Der vil være adgang til lokalet fra cirka kl. 18.30.

Dagsorden ifølge vedtægterne:
A. Valg af dirigent
B. Valg af referent
C. Formandens beretning
D. Kassererens beretning og regnskab
E. Fastsættelse af kontingent
F. Indkomne forslag
G. Valg
På valg til bestyrelsen er 3-Thomas Hildebrand, 296-Peter Berggrén Brandsen og 390-Magnus Persson, som suppleanter 80-Kim Løvenskjold og 428-Sikandar Sahil, som revisorer 187-Thomas de Laine og 354-Jef Pallavicini og som revisorsuppleant 144-Lars Elmvang.
H. Eventuelt

Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 23. marts 2026. Forslag kan sendes pr. e-mail til busfronten@busfronten.dk. Indkomne forslag vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside og i medlemsforummet senest 30. marts.

Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.