Medlemsudflugt 2015: Genoplev Birkerød Bus Compagni for en dag!

Udflugtsbussen Foto: ©Thomas de Laine

Udflugtsbussen
Foto: ©Thomas de Laine


Genoplev Birkerød Bus Compagni for en dag!
Busfrontens årlige udflugt går i 2015 til Københavns nordlige forstæder. Helt præcist låner vi Birkerød Bus Compagni vogn 43, en Leyland-DAB serie 7 fra 1983, af Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Bussen er for nylig tilbageført til Birkerød-udseende ind- og udvendigt – dog har den pt. stadig DAF-motoren i behold fra sin tid hos Fjord-bus. Turen finder sted lørdag 5. september og begynder på Høje Taastrup st. kl. 11.15 (vi afventer eventuelle deltagere fra IC-togene, som DSB i skrivende stund stiller i udsigt ankommer kl. 11.04 og 11.07). Fra Høje Taastrup kører vi til Farum, Bistrup, Birkerød og andre steder på BBCs gamle rutenet, hvor der arrangeres fotostop på passende lokationer. Desuden vil vi forsøge at snige et garagebesøg eller to ind. Turen slutter på Høje Taastrup st. igen sidst på eftermiddagen. Prisen for deltagelse er 275 kr., og man tilmelder sig ved senest mandag 31. august at indbetale beløbet til foreningens girokonto 582-1576 eller kontoen i Danske Bank med reg.nr. 1551 og kontonr. 5821576. Husk at angive navn og medlemsnummer.

Dette indlæg blev udgivet i Medlemsudflugt. Bogmærk permalinket.